Når en person dør, skal der tages hånd om deres efterladte ejendele og ejendom. Hvis personen havde en bolig, skal der ryddes op i dødsboet, inden ejendommen kan sælges eller overdrages til arvingerne. Det er normalt arvingernes ansvar at rydde op i dødsboet. Hvis der ikke er nogen arvinger, kan kommunen overtage ansvaret. Det kan dog være en følelsesmæssigt og fysisk udfordrende opgave, da der ofte er mange minder og personlige genstande involveret. Af den grund kan du med fordel også få hjælp fra nogle professionelle. Så læs med og bliv klogere på, hvordan et dødsbo i København ryddes.
Er der noget testamente, der sætter retningen?
Først og fremmest skal arvingerne undersøge, om der er oprettet et testamente, som angiver, hvordan ejendommens ejendele skal fordeles. Hvis der ikke er et testamente, vil arvingerne normalt skulle tage stilling til, hvordan de ønsker at fordele arven.
Derefter skal arvingerne vurdere, hvilke ejendele der skal beholdes, og hvilke der skal sælges, doneres eller bortskaffes. Der kan være mange ting at tage stilling til, og det kan være en fordel at få professionel hjælp til at vurdere værdien af de forskellige ejendele.
Når ejendelene er blevet fordelt, skal selve ejendommen også tømmes og rengøres, før den kan sælges eller overdrages. Det kan være en god idé at hyre professionelle rydningstjenester til at tage sig af denne opgave.
Dette skal du overveje, hvis der ikke er noget testamente
Når en person dør uden at have oprettet et testamente, kan der opstå en række juridiske spørgsmål, som skal løses i forbindelse med fordelingen af dødsboet. Uden et testamente vil arveretten følge den såkaldte arvelov, som fastsætter, hvem der har ret til at arve efter den afdøde person.
En af de første ting, der skal afgøres, er, hvem der er arvinger til dødsboet. Arveloven fastsætter en række arveklasser, som bestemmer, hvem der har ret til at arve, hvis der ikke er oprettet et testamente. Den første arveklasse er afdødes børn, og hvis der ikke er børn, vil arveretten gå videre til afdødes forældre eller søskende. Hvis der ikke er nogen arvinger i de første arveklasser, vil arveretten gå til mere fjerne slægtninge eller til staten.
Et andet spørgsmål, der kan opstå, er, hvordan ejendelene i dødsboet skal fordeles. Hvis der ikke er et testamente, vil arveloven fastsætte, at arveboet skal deles ligeligt mellem arvingerne i den pågældende arveklasse. Dette kan dog være problematisk, hvis nogle af ejendelene er mere værdifulde eller har en særlig affektionsværdi for nogle af arvingerne.
Endelig kan der opstå spørgsmål om, hvordan dødsboet skal forvaltes og behandles. Hvis der er flere arvinger, kan det være svært at blive enige om, hvordan dødsboet skal håndteres. Det kan også være nødvendigt at håndtere eventuelle gældsposter eller krav, som den afdøde person havde.
Alt i alt kan manglen på et testamente føre til en række juridiske spørgsmål, som skal håndteres, før dødsboet kan fordeles. Det kan derfor være en god idé at søge rådgivning fra en advokat eller en anden professionel, hvis der opstår tvivl eller konflikter i forbindelse med arveforholdene.